Dansk træfiberisolering
Vindingvej 4
DK-8654 Bryrup
Tlf: 87 98 22 10

Særlige muligheder med Thermocell

Hvordan man undgår at leve i en plasticpose

I konstruktioner med Thermocell træfiberisolering skal blot etableres mindst en 5 gange højere vanddampdiffusionsmodstand (også kaldet PAM værdi) på indersiden af isoleringen i forhold til diffusionsmodstanden på ydersiden af isoleringen. Dette forhold skal sikres også ved randområder og gennemføringer med f.eks. fuger og tape. På den måde kan man opnå, at fugt transporteres af konstruktionerne uden at ophobes i dem. Der kræves altså ikke nødvendigvis helt fugttætte membraner ind mod indemiljøet - blot ovenstående overholdes. Derved undgår vi at skulle leve i en plastpose.

 

  Læs alle fordele ved træfiberisolering



Fugtsikre konstruktioner

Generelt anbefales det i konstruktioner, der skal adskille inde- og udeklima, bl.a. at iagttage følgende forhold :

 

En klimaskærm eller anden afdækning skal uanset valg af byggematerialer altid effektivt forhindre at regnvand, sne, indsivende vand eller lignende trænger ind i konstruktionen og isoleringen. Konstruktioner skal uanset valg af byggematerialer opføres med høj lufttæthed, således at varm fugtig indeluft effektivt forhindres i gennem konvektion/trykforskelle at blive ført videre ud i de koldere dele af isoleringen med risiko for kondensering til følge. Lufttæthed sikres med anvendelse af dampbremse/-spærre på indersiden af isoleringen, der omhyggeligt tapes/fuges i alle samlinger, samt anvendelsen af et lufttæt plademateriale  eller en dug på udvendig side.